Guidet vandretur - forøg din livskraft
Vælg billetter
Trænger du til et frirum og ny energi, så tag med på en vandring i roligt tempo - og få mere livskraft i din hverdag. Turen vil hjælpe dig til, hvordan du kan være mere nærværende i nuet, og hvordan du kan bruge naturen til at få fornyet din indre kraft. Samtidig giver turen inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med at skabe plads til dig selv og et større nærvær, når du kommer hjem i din dagligdag.
Turen starter med et oplæg og en meditation, hvorefter vi begiver os ud på en sansevandring i den smukke natur omkring Maglebjerg og slutter af med en fælles refleksion. Turen guides af Peter Ovesen, friluftsvejleder, mindfulnessinstruktør og naturterapeut, der har mange års erfaring med at arbejde med at øge livskraften.
Praktisk:
- Åbent sind
- Tøj efter vejret
- Evt. myggespray
- Du skal kunne vandre i langsomt tempo i kuperet terræn i 3-4 km.
Mødested
Bålhytten, Maglemosevej nr 3, 4295 Stenlille