Urtevisdom - uden for havelågen

Vælg billetter


 

Tag med Maria "Hyldemor" fra Hyldemors Have, kendt fra TV, på tur i Naturpark Åmosen for at se nærmere på de planter der vokser i den fantastiske natur, uden for havelågen, mellem strandenge, skove og dybe søer.

Turen indledes ved at Maria fortæller om sit virke som moderne, klog kone og den måde hun arbejder med planterne med en enkel og tilgængelig måde som alle kan lære.

Fokus er på etisk høst og respektfuldt samarbejde med vores grønne familie og de lokale, helbredende planter som vores nordiske natur er så fuld af. 

Vi vandrer gennem det historiske landskab og ser på de gamle, helbredende planter og hører mere om deres egenskaber til at helbrede stort og småt, og om hvordan de i dag er mere aktuelle end nogensinde, hvor vi står overfor overforbrug af medicin og  multiresistente bakterier. 

Vi dykker ned i de lægende og styrkende planter, som har været en del af de kloge folks, de helliges og de troldkyndiges skatkiste siden tidernes morgen og undervejs ser vi på de planter vi møder på vores vej og om hvordan de kan bruges til medicin, mad og magiske formål. 

På turen samler vi urter ind til at fremstille enten en urtetinktur eller -olie til at tage med hjem. 

Medbring gerne en lille saks og et syltetøjsglas med låg ("pestostørrelse").

Børn kan deltage fra 8 år, men turen henvender sig primært til voksne.

Maria Lisette Jacobsen som fornyeligt har medvirket i DR2-dokumentarserien om "Hedningen, Heksen og Hyldemors" står bag den succesfulde kursusvirksomhed Hyldemors Have som hun driver med udgangspunkt i sin baggrund som arkæolog og tidligere museumsinspektør, hendes livslange forhold til planterne som medicin og helbredelse samt de sidste 20 år som en aktiv og anerkendt del af det nordisk-shamanistiske miljø.

 

 

 

Venue


Naturpark Åmosen Naturrum Skarresø Slagelsevej 40
4450 Jyderup, Danmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google