Plantevandring på Ørnebjerg
Vælg billetter
Kom med på tur i det naturskønne område på Ørnebjerg i Buerup og oplev de mange spændende planter, som vi møder på vores vej. Vi går gennem et varieret naturområde med overdrev, kær og gammel stævningsskov. Floraen er rig på arter. Kvælstofsamleren kællingetand, fluepapiret tjærenellike og den velduftende mjødurt er blot nogle af dem. På turen får du ikke kun planternes navne og forklaringer på dem, med også de gode fortællinger om planternes tilpasninger, særpræg og kulturhistorie. Der vil også være mulighed for at se forskellige sommerfugle, bier og biller og blive klogere på hvordan insekterne er knyttet til planterne. Undervejs nyder vi den storslåede udsigt over Tissø og Lille Åmose fra toppen af det 73 m høje Ørnebjerg, mens I bliver budt på en lille forfriskning
Praktisk:
Turens længde: ca. 4 km
Sværhedsgrad: for alle - dog ikke egnet til kørestole, barnevogne og gangbesværede
Påklædning: praktisk og efter vejret
Medbring: evt. madpakke til efter turen.
Bemærk: Der vil være græssende kreatur